Osted Gymnastikforening vinder Foreningsprisen!

Ved årets fejring d.30.9.22 af det frivillige arbejde i Lejre kommune fik Osted Gymnastikforening overrakt foreningsprisen.

Ved årets fejring d.30.9.22 af det frivillige arbejde i Lejre kommune fik Osted Gymnastikforening overrakt foreningsprisen.
Borgmester Tina Mandrup begrundende overrækkelsen af prisen i sin tale:

“Stort tillykke med prisen og lad mig fremhæve nogle af overvejelserne i forbindelse med, at det er Osted Gymnastikforening, der blev prismodtagere af Foreningsprisen
Osted Gymnastikforening står ret stærkt som modtagere af foreningsprisen. Ikke mindst jeres utrættelige evne og lyst til at tilpasse jer situationen og brugernes behov.

I har oprettet Jump4Fun sammen med DGI,
I har afholdt sommercamps,
I har arrangeret Fredagsevents for de unge og med de unge som aktive medskabere.
I har lavet et motorikprojekt for førskolebørnehavebørn i to børnehaver i Osted,
 har haft familiedans, hvor mor og far har danset i den ene ende af hallen og børnene har leget og lavet gymnastik i den anden ende af hallen.
I har skabt en dynamisk forening, som aldrig er bange for at række ud til lokalsamfundet for at få flere med, i samarbejde med såvel børnehaver, som skoler, idrætsforeninger og kommune.
Og I er et rigtig godt eksempel på en forening, der ikke lader stå til. I ser nemlig potentialet i at tage et medansvar, så I kan få sat gang i gymnastikken, lige der hvor I befinder jer.

Så tusind tusind tak for det og endnu engang stort tillykke med prisen.”

Del artiklen:

Flere nyheder

Osted Gymnastikforening vinder Foreningsprisen!

Læs mere

Osted Gymnastikforening 100 år

Læs mere